Spøgelseskaret og hyldekvinder
Også Lykkesholm Slot har sine spøgelser. Gentagne gange ved nattetide er der blevet set en spøgelseskaret, både i slotshaven og ved selve slottet. Det siges ifølge sagnet at være gamle herskaber fra Lykkesholm Slot, der stadig spøger, fordi de ikke kan finde ro. Man skal således ikke blive overrasket, hvis man ud på natten får ubudne herskaber til selskaberne!
På slottet kan man måske også være heldig at møde de såkaldte hyldekvinder, som er natlige elverfolk, der bor i hyldeblomster. De skulle dog efter sigende være ufarlige – så længe man holder sig fra hyldeblomsterne…
På en af sine mange sommerophold på Lykkesholm får H.C. Andersen et tårnværelse, hvor det efter sigende spøger. Herom skriver han i brev af 5. juli til Edvard Collin:
“Er der Spøgelser til, haaber jeg at de har faaet den Fornuft i den anden Verden, at de ikke vise sig for Gemytter der have saa levende en Phantasie, at den kan slaae dem ihjel ved slig en Leilighed”.