Hvem er vi – Lykkesholm Slot


Lykkesholm Slot ligger i stærkt kuperet terræn i en sænkning ved Ørbæk-åens kilder og for enden af en større sø, der omkranses af moser og skovklædte skrænter, fjernt fra nærmeste bebyggelse

Slottets historie går mere end 600 år tilbage. I den sene middelalder var stedet ejet af Kirstine af Magelund og var dengang en stærkt befæstet borg, som blev beskyttet af mægtige jordanlæg og dybe grave og volde.

Siden blev slottet flyttet til dets nuværende placering og omdøbt til Lykkesholm Slot.

img_17
FINT BESØG
FINT BESØG

Dronning Magrethe I

I 1391 ejede Dronning Margrethe I (1387-1398) slottet – men det blev kun for en kort periode. Hun var bange for, at fæstningen Lykkesholm skulle blive stormet og overtaget af adelen, som på dette tidspunkt var oprørsk overfor dronningens reformer.

Resultatet blev, at Dronning Margrethe videregav Lykkesholm Slot til sin tro væbner, Henneke Olufsen Bjørn, for “tro tjeneste i fortid og fremtid” mod at han fjernede befæstningerne og flyttede Lykkesholm til sin nuværende placering.

Dronningen døde af pest den 28. Oktober 1412 i Flensborg Fjord og genså så vidt vides aldrig Lykkesholm efter overdragelsen.

img_19

H.C. Andersen

H.C. Andersen tilbragte ofte sine somre på Lykkesholm Slot, som han i 1835 beskrev således:

“… Det romantiske Lykkesholm, det smukkeste Sted jeg kjender i Fyen, hvor man spiser ganske fortræffeligt, og kan faae Viin og sød Fløde saameget man ønsker…”

H.C. Andersens fortællinger var meget inspireret af hans ophold på slottet – det var en idyllisk oase med gulkalkede mure bag brede voldgrave midt i den forunderlige og skønne fynske natur – langt væk fra byens tumult.

H.C. Andersen, som var en hyppig gæst på Lykkesholm, beskrev stemningen på sin egen poetiske måde:

“Min Mave siger: hvilken Mad faard Du ikke paa Lykkesholm! Varm frokost, herlig Vin og gode senge. Mon man ikke skal lyde Maven? Den er dog centrum!”

H.C. Andersen menes at have skrevet følgende værker på Lykkesholm:
(kilder: Det Kongelige bibliotek og H.C. Andersen centret)

– Rosenknoppen, digt 1836
– Vi er et folk, vi kaldes Skandinaver, digt 1839
– O.T., 1836
– Den lille havfrue, 1837
– Kun en spillemand, 1837

Spøgelseskaret og hyldekvinder

Også Lykkesholm Slot har sine spøgelser. Gentagne gange ved nattetide er der blevet set en spøgelseskaret – både i slotshaven og ved selve slottet.

Det siges ifølge sagnet at være gamle herskaber fra Lykkesholm, der stadig spøger, fordi de ikke kan finde ro.

Man skal således ikke blive overrasket, hvis man ud på natten får ubudne herskaber til selskaberne!

På slottet kan man måske også være heldig at møde de såkaldte hyldekvinder, som er natlige elverfolk, der bor i hyldeblomster. De skulle dog efter sigende være ufarlige – så længe man holder sig fra hyldeblomsterne…

På en af sine mange sommerophold på Lykkesholm får H.C. Andersen et tårnværelse, hvor det efter sigende spøger. Herom skriver han i brev af 5. juli til Edvard Collin:
“Er der Spøgelser til, haaber jeg at de har faaet den Fornuft i den anden Verden, at de ikke vise sig for Gemytter der have saa levende en Phantasie, at den kan slaae dem ihjel ved slig en Leilighed”.

Brænd på Lykkesholm Slot

I midten 1660’erne stod slottet i flammer, men det blev dog hurtigt genopbygget. Vestfløjen i renæssance stil er opført i 1668, mens sidefløjene er kommet til i 1780’erne.

I 1859 Brændte hovedparten af avlsbygningerne, samt “Nyborg Port” og “Svendborg Port”, så nu kun “Odense Port” står tilbage. Avlsbygninger blev hurtigt genopført og står i dag stadig på Lykkesholm.

lykkesholm-01

lykkesholm-2